En yderligtgående muslimsk organisation i Danmark er blevet meldt til politiet, skriver DR Online. Organisationen Hizb-ut-tahrir beskyldes for samfundsskadelig virksomhed ved at opfordre til terror mod USA. Det er Abderrahman Ben Haddou(CD), Københavns Borgerrepræsentation, der sammen med den konservative folketingskadidat Mohammed Rafiq har anmeldt Hizb-ut-tahrir til politiet. Ben Haddou mener, det er samfundsskadelig virksomhed, når man på Hizb-ut-tahrirs hjemmeside i en kommmentar til terrorangrebet kan læse, at USA er islams fjende. Hizb-ut-tahrir påpeger, at muslimer ikke må begå overgreb på civile eller kapre fly. Men samtidig hedder det på hjemmesiden, at i hellig krig er vold en legitim handling og en pligt.
Politikere anmelder muslimsk organisation
Lyt til artiklen