Folketingsmedlem Frank Dahlgaard er vraget som kandidat for Kristeligt Folkeparti i Københavns Amt. Dahlgaards kandidatur blev forkastet med stemmerne fem for og otte imod. Hovedårsagen er, ifølge amtsformand Bodil Kornbek, at Frank Dahlgaard er for ny i partiet. Frank Dahlgaard meldte sig for godt en måned siden ind i Kristeligt Folkeparti efter en periode som løsgænger i Folketinget. Dahlgaard kalder selv amtsbestyrelsens beslutning "forståelig". Han vil nu koncentrere sig om at passe de ordførerskaber, han har fået i Kristeligt Folkepartis folketingsgruppe, men indstiller sig i øvrigt på en periode uden for Christiansborgs mure.
Dahlgaard vraget som KRF-kandidat
Lyt til artiklen