Opbakning til Nyrups USA-støtte

Politiken onsdag: De to regeringspartier støtter fuldt ud statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) og regeringens uforbeholdne opbakning til USA efter terrorangrebene for to uger siden. Det står klart efter møder i både den radikale og den socialdemokratiske gruppe i går. »Det har været nødvendigt at udtrykke sig klart og kontant. Det har Nyrup gjort, og det har han min fulde støtte til«, siger R-gruppeformand Elisabeth Arnold, der i går også kunne melde om opbakning fra en enig radikal gruppe. Radikal uro Den klare radikale opbakning til regeringens linje kom efter et gruppemøde i går, fordi den radikale udenrigsordfører Inger Marie Bruun-Vierø fra morgenstunden havde skabt usikkerhed om partiets holdning. I et interview i Radioavisen gav hun udtryk for »ængstelse« over den retorik, som den amerikanske præsident Bush bruger i sine taler. Også Bruun-Vierø bakkede efter gruppemødet op bag partilinjen, og hun gav udtryk for, at hun var blevet fejlfortolket i Radioavisen. »Som gruppeformand havde jeg selvfølgelig gerne været den diskussion foruden. Vi har hele tiden støttet bestræbelserne på at samle en international front mod terrorismen«, siger Arnold. »Vi må se på de konkrete beslutninger og tiltag. Om man så kan lide retorikken, må man se bort fra. Det her handler om noget større end, om en amerikansk præsident udtrykker sig sådan lidt cowboyagtigt«. Elisabeth Arnold mener også, at Bush har været »meget prisværdig«, når han har advaret kraftigt imod, at situationen skulle udvikle sig til en religionskrig. Efter et møde i S-gruppen i går kunne Poul Nyrup Rasmussen også konstatere klar opbakning fra sine egne partifæller. SF er bekymret Til gengæld kritiserer SF nu statsministeren for alt for kritikløs støtte til USA. »Vi er blevet mere kritiske, og jeg mener, at det er meget, meget uklogt af Nyrup at give Bush en total blankocheck«, siger SF-formand Holger K. Nielsen. »Jeg er bekymret for, at Bush bliver fanget i sin egen voldsomme retorik og bliver tvunget ud i et uovervejet militært angreb på Afghanistan, hvis ikke de mere eftertænksomme kræfter i den amerikanske regering vinder. Det synes jeg ikke, at den danske regering bare skal give medspil på. Vi skal selvfølgelig støtte USAs kamp mod terror, men også forbeholde os ret til at tage stilling til de enkelte initiativer undervejs«, mener Holger K. Nielsen. Støtte til økonomisk krig Til gengæld opfordrer SF til langt mere aktiv EU-støtte til USAs aktion mod terrorens økonomiske bagmænd. EU bør lægge pres på lande som Luxembourg og Schweiz for at få ophævet deres særlige regler om bankhemmelighed. »EU må tage fat i ørene på dem. Hemmelige konti bruges jo af forbrydere i hele verden og også af terrorens bagmænd. Ham der bin Laden har jo ikke sine penge liggende i en kuffert i en grotte i Afghanistan, og der er vestlige banker, som tjener på det. Det kan ikke være rigtigt«, siger Holger K. Nielsen. Også økonomiminister Marianne Jelved (R) håber, at den internationale aktion mod terror kan fremskynde bestræbelserne på at få afskaffet bankhemmeligheden. EU har aftalt, at de hemmelige bankkonti skal væk senest om syv år, men aftalen kræver opbakning fra USA og Schweiz, der ikke er medlem af EU. Efter terrorangrebene har USA indefrosset penge fra en række terrororganisationer og har opfordret EU til at sætte mere effektivt ind mod skattely i Europa. »Jeg tillader mig at håbe, at det her vil hjælpe på bestræbelserne i EU«, siger Jelved til Ritzau. Foruden Luxembourg og Schweiz er der bankhemmelighed i en række små europæiske områder som Lichtenstein og Isle of Man.