Olieselskaberne Statoil og Shell sænker prisen på benzin og dieselolie med større beløb end sædvanligt. Benzin bliver 23 øre billigere, hvorefter en liter 95 oktan koster 7,96 kr. hos de store selskaber og 7,81 kr. hos lavprisselskabet OK. Dieselolie falder med 25 øre til 6,86 kr. literen. Fyringsolie falder med 250 kr. per 1000 liter til 5599 kr., hos Shell er prisen dog 5603. Hos OK koster 1000 liter fyringsolie 5605 kr. for 1000 liter. Årsagen til de pæne prisfald er de seneste dages prisfald på den internationale notering, oplyser Statoil.
Markant prisfald på benzin
Lyt til artiklen