Svage børn ud af folkeskolen

Lyt til artiklen

Folkeskolen har nået smertegrænsen. Vi kan ikke både rumme de utilpassede børn og samtidig levere en god undervisning. Sådan lyder det bastante budskab fra formanden for Danmarks Skolelederforening, Erik Lorenzen, når han i dag i sin tale til 1.600 skoleledere gør radikalt op med folkeskolens mantra om plads til alle. Undervisningsminister Margrethe Vestager (R) bryder sig ikke om udmeldingen og fastslår, at »folkeskolen er og skal være for alle«. Ifølge Erik Lorenzen bærer politikerne dog selv en stor del af skylden for, at han på vegne af skolelederne nu kaster håndklædet i ringen. Set med hans øjne er de faglige krav - ikke mindst kravet om individuel undervisning til hvert barn - skyhøje og umulige at leve op til. Saboterer undervisningen »Med den ressourceknaphed vi har i dag og de høje faglige krav, er det ikke muligt at rumme alle børn i folkeskolen. I hver klasse er der mindst en til to elever, som saboterer undervisningen, og dem er der ikke plads til i folkeskolen«, siger han. Foruden de urolige børn i klassen, er der ifølge Erik Lorenzen mange andre typer børn, som folkeskolen ikke længere kan rumme: børn, som er meget forkælet hjemmefra, og som forventer samme service i skolen. Tosprogede børn, som mangler et aktivt sprog på dansk, og hvis forældre er analfabeter. Bogligt svage elever, herunder de børn, som i løbet af 1. klasse ikke viser interesse for at læse. Og de højtbegavede børn, som keder sig. Meldingen møder voldsom modstand fra flere sider, blandt andet fra Foreningen af Børne- og Kulturchefer. »Det er ikke børnene, som er problemet, men alle de krav og forventninger, man stiller til folkeskolen«, siger formanden, Bjarne Petersen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her