Folketing åbner for dyrere finanslov

Et flertal i Folketinget er klar til at bruge flere penge på finansloven end forudset, hvis terrorangrebene på USA fører til økonomisk afmatning. Mens regeringen efterlyser tilbageholdenhed, mener både venstrefløjen og de borgerlige partier, at staten skal være klar til at slække på tøjlerne for at holde økonomien i gang. Uanset partifarve er afvisningen af regeringen enslydende. Én blandt mange er Centrum-Demokraterne fra midten af det politiske spektrum. Her ser finansordfører Peter Duetoft ikke noget behov for stramninger - tværtimod. »Hvis der er en opbremsning i økonomien i verden, så vil en opstramning her jo kun øge problemet. Så det kan jeg ikke forestille mig. Men man skal selvfølgelig være forsigtig, for der er nogle nye opgaver inden. Men derfra og så til at stramme, der er nogle skridt«, siger Peter Duetoft til Ritzau. Holde hjulene i gang Logikken i at bruge flere statslige penge i krisetider er, at skattepenge dermed holder de økonomiske hjul i gang, når erhvervslivet går ned i gear. Den globale økonomi er i krise med voldsomme fald i aktiekurserne og faldende tro på fremtiden. Derfor forventer finansminister Pia Gjellerup (S), at eksporten vil falde, desuden forudser udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) øgede udgifter til civilt katastrofeberedskab og bekæmpelse af terror. Regeringens eget svar er økonomisk tilbageholdenhed, men det afviser SF. »Hvis afmatningen træder igennem, så skal der trykkes lidt på speederen. Vi mener, at det er regeringens ansvar at foretage de analyser og fremlægge dem for Folketinget«, siger finansordfører Ole Sohn (SF), til Ritzau. Han opfordrer regeringen til at slå koldt vand i blodet. Netop nu gennemgår verdensøkonomien nogle rystelser, men den vil finde sig et leje igen, spår Ole Sohn. Han er klar til at skære i Hjemmeværnet for at finansierer et styrket civilt beredskab. Men ældre og børn skal ikke betale prisen for krisen. Derfor skal en forbedret barselsorlov også gennemføres. Regeringen for hurtigt ude De borgerlige partier er også parat at revurdere næste års statslige budget, som skal forhandles inden udgangen af november. Gitte Seeberg, finansordfører for de Konservative, mener, at regeringen har været for hurtigt ude med advarsler. Hun afventer en vurdering af den økonomiske situation og nogle konkrete udspil til omlægninger fra regeringen. Når det er på plads, er Det Konservative Folkeparti åben for, at der kan blive behov for et let tryk på speederen. »Den logik kan jeg sagtens følge, og det kan sagtens være det, der bliver konsekvensen. Men spørgsmålet er, om man på nuværende tidspunkt kan foretage en retvisende vurdering«, siger Gitte Seeberg til Ritzau. V: Økonomisk tilbageslag Venstre forudser et økonomisk tilbageslag, som i første omgang vil ramme erhvervslivet. Derfor mener finansordfører Thor Pedersen (V), at regeringen bør fjerne alle udspil, som gør det dyrere at drive virksomhed, bl.a. når det gælder ansættelser. Han vil ikke vurdere, om der skal slækkes eller strammes på finanspolitikken. Pengene til civilt beredskab og terrorbekæmpelse vil Venstre gerne være med til at finde. Men regeringen skal lade være med at blande tingene sammen, advarer Thor Pedersen, for det forvirrer borgerne. »Regeringen skulle hellere tone rent ud og sige, at det er forkert, det den har foreslået, som gør det sværere at drive virksomhed. De må anerkende, at danske virksomheder står over for meget store vanskeligheder, når det gælder eksporten, så der er brug for at stimulere lysten til at beskæftige og ikke det modsatte«, siger Thor Pedersen.