Pia Kjærsgaard høster på terror

»Det er gået op for danskerne, at den er gruelig gal,« siger Pia Kjærsgaard.
»Det er gået op for danskerne, at den er gruelig gal,« siger Pia Kjærsgaard.
Lyt til artiklen

Politiken fredag: Dansk Folkepartis krigserklæring mod islam lader til at have gjort et godt indtryk på vælgerne. Partiet ville få 11 procent af stemmerne og hele 20 pladser i Folketinget, hvis der var valg i morgen, viser en meningsmåling fra Vilstrup Research, som er den første siden forrige tirsdags terrorangreb på USA. »Jeg er ikke i tvivl om, at vi går frem på grund af polemikken i den forløbne uge«, siger partiets leder, Pia Kjærsgaard. Hun lægger ikke skjul på, at succesen nok især skal forklares med de barske udfald mod »palæstinensiske drenge, der jubler i gaderne« og kravet om at smide alle »terroristsympatisører« ud af landet. »Det er gået op for danskerne, at den er gruelig gal. Det er sandhedens time«, forklarer Kjærsgaard. DF frem på bekostning af V Dansk Folkepartis fremgang sker delvist på bekostning af Venstre, men sammenlagt øger den borgerlige fløj forspringet i forhold til regeringen og venstrefløjen. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen vinder ikke stemmer på, at han i halvanden uge har haft en fremtrædende plads i medierne. Det bekymrer dog ikke socialdemokraternes gruppeformand, Jan Petersen. »Vi spekulerer ikke i en statsministereffekt«, siger Jan Petersen, der dog spekulerer en del over Pia Kjærsgaards held med at høste stemmer på »fremmedhad«. »Vi må endnu kraftigere understrege, at det nu handler om at bekæmpe terrorisme. Vi kan ikke melde os ud af denne kamp og rette våbnene mod muslimerne«, siger gruppeformanden. Venstres formand, Anders Fogh Rasmussen, »tør ikke udelukke«, at hans parti har afleveret stemmer til Dansk Folkeparti i en situation, hvor »der er gået chokbølger gennem befolkningen«. Men fremhæver, at hans chancer for at blive statsminister lige nu ser ganske gode ud. »Jeg beklager mig bestemt ikke«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her