Danske EU-forbehold under pres

Politiken lørdag: Den nye sikkerhedspolitiske situation efter terrorkatastrofen i USA sætter de danske EU-forbehold under pres. Det vurderer både udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) og den radikale leder, økonomiminister Marianne Jelved, som i dag vil opfordre sit parti til et opgør med både det retlige forbehold og forsvarsforbeholdet. »Vi har brug for at overveje en helt ny sikkerhedspolitisk situation, og jeg mener, at det vil være i både Danmarks og Europas interesse, at vi afskaffer begge forbehold«, siger Jelved. Indtil terrorangrebene tirsdag var der lagt op til, at det radikale landsmøde i weekenden skulle beslutte at gå ind for ophævelse af forsvarsforbeholdet. Nu vil Jelved tale for, at partiet også vedtager at droppe det retlige forbehold. Udsendte erklæring EU udsendte i går en erklæring, som lægger op til et tættere samarbejde. EU vil fremskynde opbygningen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og accelerere retssamarbejdet. Både hvad angår politi, efterretningsindsats og strafferet. Udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) vurderer, at det danske forsvarsforbehold kan forhindre Danmark i at deltage fuldt ud i EUs kamp mod terrorisme. Begrænsninger »Det kan ikke afvises, at vores forsvarsforbehold giver nogle begrænsninger, som vi ikke er interesseret i at have i denne situation«, siger Lykketoft, der endnu ikke har noget bud på, hvad forbeholdet kan komme til at betyde. De konservative mener direkte, at terrorangrebet har fremskyndet en dansk folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. »For mig er der ingen tvivl om, at vi får problemer på det forsvarspolitiske område, og at en folkeafstemning er rykket tættere på«, siger politisk ordfører Lene Espersen (K). Hun forventer, at USA fremover i højere grad vil overlade det til EU selv at klare kriser i Europa, og at Danmark derfor vil komme til at stå på sidelinien. Ingen dato på folkeafstemning Hverken de konservative eller Marianne Jelved vil sætte dato på, hvornår en ny dansk folkeafstemning kan blive aktuel. »Datoen er i hvert fald ikke rykket længere væk. Men jeg har ikke nu noget grundlag for at vurdere, hvornår det vil være hensigtsmæssigt at tage en folkeafstemning«, siger Jelved. Venstres formand, Anders Fogh Rasmussen, fastholder, at der skal gå »en rum tid«, før danskerne igen skal stemme om et eller flere af forbeholdene. Venstrefløjen opfatter den fornyede forbeholdsdiskussion som et forsøg på at slå politisk plat på katastrofen. »Det er forstemmende og useriøst, at nogle bruger en så alvorlig situation til at køre indenrigspolitisk taktik for at komme af med forbeholdene«, siger SF-formand Holger K. Nielsen. Han opfordrer regeringen til i stedet at udarbejde et oplæg til, hvordan Danmark og Europa bør nyorientere sin sikkerhedspolitik. I tæt samarbejde med USA og med langt bedre efterretningstjenester. »Også hele flysikkerheden må tages op til revision. Men alt dette har intet at gøre med det danske forsvarsforbehold. Løsningen er ikke militær«, siger Holger K. Nielsen. Albrechtsen slog ikke igen Også Enhedslistens EU-ordfører, Keld Albrechtsen, mener, at nogle af ja-partierne misbruger situationen. Albrechtsen røg i går i verbalt klammeri med Lykketoft, fordi han kritiserede regeringen for ikke at have fået EU-erklæringen godkendt i Europaudvalget. »Jeg synes efterhånden, at Keld Albrechtsen småbrokker sig lidt for meget i forhold til den situation, landet og verden befinder sig i. Jeg synes faktisk, at han vil gøre både sig selv og den nuværende situation en tjeneste ved at klappe i«, sagde Lykketoft i går. Keld Albrechtsen valgte ikke at slå igen. »Det er ikke sædvanlig tone. Men psykologisk forstår jeg godt, at Lykketoft står i en stresset situation og har haft travlt. Jeg håber så også, at han forstår, at jeg bare passer mit arbejde. Mine vælgere forventer, at jeg gør opmærksom på det, når jeg har mistanke om, at EU benytter katastrofen til at vedtage mere union ad bagvejen«, siger han. Mogens Lykketoft forventer, at Danmark kan deltage fuldt ud i det forstærkede politi- og retssamarbejde.