DSB Restauranter og Kiosker, der er et selvstændigt aktieselskab, skal betale 190.000 kroner i erstatning til en yngre fynsk kvinde, der i 1991-92 blev udsat for sexchikane af sin chef. Det har Vestre Landsret bestemt. Landsretten slår også fast, at DSB Restauranter og Kiosker som arbejdsgiver er ansvarlig for, hvad restaurationschefen har gjort. Kvinden blev i 1990 ansat som køkkenhjælp i firmaets restaurant på Odense Banegård, og hun blev gennem mere end et år udsat for verbal og fysisk seksuel chikane af restaurantens chef. I 1992 blev hun afskediget og klagede derefter til butikschefens overordnede. Også en anden kvindelig ansat klagede over restaurantchefen, der selv blev afskediget senere på året. Som følge af de seksuelle chikanerier udviklede kvinden voldsomme rygtraumer, og først i 1996 var hun så rask, at hun kunne påtage sig et nyt arbejde. Vestre Landsret er enig med lægerne og byretten i Århus om, at kvindens ryglidelse stammer fra de psykiske traumer, som sexchikanen medførte, og hun bliver tilkendt erstatning for løntab fra fyringen og til hun i 1996 kunne genoptage sit arbejde. Dette tab opgøres til 190.000 kroner. Derudover skal DSB Restauranter og Kiosker betale 32.500 kroner i sagsomkostninger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























