De borgerlige går oftere efter manden end efter bolden, siger SiD-formand Poul Erik Skov Christensen. Han meldte i sin beretning på kongressen mandag Specialarbejderforbundet klar til at anvende samme strategi. »Anders Fogh Rasmussen har for længst lagt sin valgstrategi. Politiske modstandere skal miskrediteres og fagbevægelsen skal med alle midler tvinges i defensiven. Vi har set, hvordan Anders Fogh Rasmussen og hans partifæller sjældent går efter bolden, men nu næsten altid direkte efter manden - som regel statsministeren«, lød det fra Poul Erik Skov Christensen. Truer med gabestok Han truede derefter med, at forbundet i den kommende valgkamp vil tage skærpede midler i brug overfor hele den borgerlige fløj på Christiansborg: Udhængning i fagbevægelsens gabestok. »Jeg vil personligt garantere de borgerlige partier, at når valgkampen for alvor starter, så vil vi nagle jeres gerninger i Folketingssalen op på plakater og i annoncer. Ikke en lønmodtager i hele Danmark skal være i tvivl om, hvad I har gang i. Kom ikke med det vås om den lille mands beskytter,« truede SiD-formanden. Poul Erik Skov Christensen kritiserede samtidig, at Venstre blandt andet ønsker at afskaffe de mange eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet, at hele den borgerlige fløj vil begrænse retten til at lave faglige blokader, samt at de borgerlige har "blæst til angreb" på fradragsretten til faglige kontingenter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























