Barske ord fra regeringen

Politiken fredag: Pønser regeringen på en ny pinsepakke efter valget? Det blev det store tema, da Folketinget i går tog den første store verbale kamp om regeringens forslag til finanslov 2002, og økonominister Marianne Jelved (R) satte dagsordenen med trusler om, at en uansvarlig finanslov kan udløse en ny kartoffelkur. »Det er uværdigt af økonomiministeren at true de danske vælgere på den måde. Lad os få at vide, hvad regeringen pønser på. Kommer der et økonomisk indgreb efter nytår«, spurgte politisk ordfører Lene Espersen (K), da hun straks fra debattens start sammen med resten af oppositionen kastede sig over Socialdemokratiets ordfører. Jelveds trussel blev fremsat i dagbladet Børsen i går og blev studeret grundigt af partiernes finanslovsordførere, der på grund af håndværkere i folketingssalen måtte gennemføre den daglange debat under mere primitive forhold i landstingssalen. Hvis finanslovsaftalerne får det offentlige forbrug til at stige for kraftigt, så kan regeringen blive nødt til at svare igen med en ny kartoffelkur, lød budskabet fra Marianne Jelved. Med adresse til både højre- og venstrefløjen. Advarslen skyldes, at Vs og Ks forslag om at finansiere velfærdsforbedringer ved at spare på u-lands-bistanden og venstrefløjens forslag om milliardbeskatning af nordsøolien vil pumpe flere penge ud til forbrug i Danmark. Uden en modsvarende stramning. »Der er fremlagt forslag fra en række partier, der er så uansvarlige, at hvis de blev gennemført, ville det føre til en helt uansvarlig overophedning af økonomien. Så ville vi komme i nærheden af en kartoffelkur«, siger finansminister Pia Gjellerup (S). »Men det vil regeringen ikke være med til, og vi laver ikke en uacceptabel finanslov«. Trusler om valg Dermed truer finansministeren reelt med valg på finansloven, hvis ikke partierne nedtoner deres ønskesedler, når forhandlingerne for alvor går i gang i Finansministeriet. Truslerne bider ikke på Enhedslisten, som sammen med SF ventes at få en central rolle i forhandlingerne om finanslov 2002. »Vil regeringen gå til valg på, at den ikke vil opkræve flere skattekroner fra Nordsøen og fra de multinationale firmaer for at bruge dem til velfærd, så værsågod«, siger Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, der mener, at regeringens advarsler om overophedning er helt ubegrundet. »Regeringen har pålagt sig selv, at de offentlige udgifter højst må stige med en procent. Det er der ingen nationaløkonomisk begrundelse for, og det ser vi ingen grund til at overholde. Hvorfor skulle det offentlige ikke vokse med samme vækst som resten af samfundet. Nemlig to procent«, siger Aaen. Fra talerstolen slog Frank Aaen også fast, at Enhedslisten under ingen omstændigheder vil være med til at gribe ind over for det private forbrug med et økonomisk indgreb. Også Venstre lagde luft til regeringens trusler. »Vi vil ikke bruge nationaløkonomisk teknik som argument for, at hr. Jensen ikke skal have en ny hofte«, sagde finansordfører Thor Pedersen fra Venstre, der vil bruge sparede u-lands-penge til sygehusene. Spørgsmålet om, hvor regningen for finansloven skal sendes hen, blev i det hele taget et hovedtema i debatten. Socialdemokratiet og Venstre beskyldte gensidigt hinanden for at love vælgerne en masse goder uden at anvise finansiering. »De tider er ovre, hvor Socialdemokratiet render rundt og betaler ufinansierede løfter fra Venstre«, sagde S-ordfører Jan Petersen. Socialdemokratiet afviste Venstres finansieringsforslag som urealistiske, mens Venstre angreb SR-regeringen for slet ikke at have anvist, hvor pengene skal komme fra til f.eks. boligpakke og længere barselsorlov. Også Venstre og de konservatives forslag om at spare på u-lands-hjælpen blev udsat for hård kritik fra både S, venstrefløjen og midterpartierne CD og Kristeligt Folkeparti.