Fire mennesker blev dræbt, da fire biler var impliceret i et voldsomt bilsammenstød på motorvej E 45 ved Kolding lørdag aften, oplyser politiet i Kolding. To mennesker blev kvæstet. Motorvejen var efter ulykken, der skete ved 21.15-tiden, afspærret i både nord- og sydgående retning i flere timer. Ulykken skete på det sted nord for Kolding, hvor den jyske motorvej E 45 møder motorvej E 20 fra Fyn. Efter midnat var redningsarbejde i gang på ulykkesstedet, og Kolding politi kunne ikke sige noget nærmere om omstændighederne omkring ulykken.
Fire mennesker dræbt i motorvejsulykke ved Kolding
Lyt til artiklen