Over 300.000 danskere har problemer med at læse og skrive, men stadig flere vælger at gøre noget ved problemet, viser nye tal fra Amtsrådsforeningen. Siden årsskiftet er 5314 danskere med læseproblemer begyndt på de nye læse- og skrivekurser. Hvis den udvikling fortsætter resten af året, vil dobbelt så mange som sidste år gennemføre et læsekursus, skriver Berlingske Tidende. Målet er, at mere end 10.000 danskere skal på læsekursus inden årets udgang, og det mål ser ud til at blive indfriet. Den voldsomme stigning i antallet af læsekurser skyldes, at loven om forberedende voksenundervisning, som trådte i kraft den 1. januar, nu er slået igennem.
Stor succes med læsekurser til ordblinde
Lyt til artiklen