Dagpengene er udhulet

Politiken mandag: Mens lønningerne siden begyndelsen af 80erne er steget pænt, må de arbejdsløse klare sig for et stadig mere beskedent beløb. Værdien af dagpengene faldt dramatisk under den borgerlige Schlüter-regering, og selv om den efterfølgende regering med Poul Nyrup Rasmussen (S) i spidsen har glattet lidt ud på skævheden, får en arbejdsløs på højeste sats i dag 270 kr. mindre om året end i 1994. Tallene fremgår af et svar, som arbejdsminister Ove Hygum (S) har givet Enhedslistens Frank Aaen. Siden 1982 er dagpengene blevet 11 procent mindre værd, hvis man regner med det beløb, som den arbejdsløse har tilbage, når kontingentet til fagforeningen og a-kassen er betalt. »Efter vores opfattelse har de arbejdsløse været udsat for en helt urimelig tilbagegang«, siger Frank Aaen. Formanden for SF, Holger K. Nielsen, er helt enig. »Tallene viser, at der - på trods af den økonomiske fremgang under Nyrup - stadig er store grupper, der halter bagud«, siger SF-lederen. Udviklingen er endnu mere dramatisk, når man ser på, hvor stor en del af lønnen, man kan få udbetalt i dagpenge - den såkaldte kompensationsgrad. Ifølge loven kan man højst få 90 pct. af den tabte lønindtægt. I praksis får en arbejdsløs i gennemsnit blot 62,5 procent. Også på dette punkt er der sket et fald under Nyrupregeringen. Stigende lønninger En del af forklaringen på den dalende kompensation er, at lønningerne siden 1982 er steget. Men en anden forklaring er altså, at dagpengene langtfra er steget i samme takt som lønnen. Poul Nyrup Rasmussen indgik ganske vist i 1990 et bredt forlig om at regulere satserne for dagpenge og andre sociale ydelser, så de følger stigningerne i lønnen, men forliget rummede også en bestemmelse om, at der hvert år skulle trækkes 0,3 procent fra, når man havde regnet ud, hvor meget dagpenge, SU, pensioner med mere skulle stige. Hvis lønnen eksempelvis stiger med 2 pct., reguleres satserne med andre ord kun med 1,7 pct. Uden denne '0,3-procents regel' ville de arbejdsløse i år i gennemsnit få 3.640 kroner mere udbetalt. De sparede 0,3 pct. er siden 1991 strømmet ned i en særlig satspulje, der bruges til at drysse penge ud til forskellige sociale formål. De svageste betaler således selv for forbedringer til andre svage grupper. I dag bruges næsten alle pengene fra statspuljen til at finansiere reformen om førtidspension. Enhedslisten - der sammen med Dansk Folkeparti står uden for satsreguleringsforliget - kalder fænomenet for »satspuljetyveriet« og forlanger under de kommende finanslovforhandlinger pengene »refunderet« til de arbejdsløse og de andre grupper, der ikke er reguleret fuldt ud. »Og så skal man fremover hæve ydelserne med den fulde procentsats. Man kan ikke blive ved med at udhule dagpengene«, siger Frank Aaen. For første gang er SF også på dette punkt helt på Enhedslistens side. »Vi har ikke noget imod at give alle pengene fra satsreguleringen til dem, der har brug for dem«, siger Holger K. Nielsen, som dog ikke uden videre er med på at give de arbejdsløse og de andre svage grupper pengene med tilbagevirkende kraft. I modsætning til SF holder Socialdemokratiet fast ved '0,3-procents reglen', fordi den ikke kan fjernes uden at opsige hele forliget om, hvordan satserne skal reguleres. »Jeg ser ikke noget politisk behov for at åbne forliget. Risikoen er for stor«, siger den socialdemokratiske gruppeformand, Jan Petersen. Han vil ikke kommentere tallene fra Arbejdsministeriet, da de ikke siger noget om, hvor mange penge de arbejdsløse har til rådighed, når skatten er betalt. Udgift på fire milliarder Enhedslisten har regnet ud, at det vil koste omkring 4 milliarder kr. at betale 'gælden' til de svageste, mens den fulde regulering af satsernes fremover skønnes at koste en halv mia. om året. Pengene findes efter partiets opfattelse nemt ved at inddrive skat fra multinationale selskaber i Danmark mere effektivt, end det sker i dag. En øget beskatning af nordsøolien er et andet af venstrefløjens bud på finansiering af forbedringer for de dårligst stillede.