De Konservative vil nedtrappe ejendomsskatten allerede fra nytår. Ifølge finansordfører, Gitte Seeberg (K), vil partiets udspil til finansloven starte en reduktion af skatten på ejerbolig fra 1 til 0,95 pct. af boligens værdi. Samtidig skal landets pensionister kun betale en fælles, lav sats i boligskat i stedet for den eksisterende, der er gradueret efter indkomst. »Der er mange boligejere, der er hårdt ramt«, siger Gitte Seeberg til Ritzau. I eftermiddag præsenterer Det Konservative Folkeparti sit samlede udspil til en finanslov for 2002. En lettelse af boligbeskatningen er et af de nye elementer, som skal sende det signal, at de Konservative mener, at ejendomsskat er en uretfærdig skat på "fiktive penge." Den manglende indtægt på 750 mio. kr. vil partiet dække ind ved at spare på statslige puljer og tilskud. Det Konservative udspil til næste års finanslov vil også indeholde en lettelse af indkomstskatten på to milliarder kr. Mellemskatten skal væk, så folk, der tjener mellem 177.900 og 276.900 kr. om året, slipper billigere i skat.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























