SF vil møde op til de kommende finanslovforhandlinger med regeringen med et forslag om, at danske og udenlandske bilister skal betale for at køre på motorvejene. »Når man belaster vejnettet, så er det også rimeligt, at man betaler en vejafgift«, siger partiets gruppeformand Aage Frandsen til Information i dag. SF vil foreslå, at danske bilister skal betale 160 kr. om året for at benytte motorvejene. Bilister i varebiler over to ton skal betale det dobbelte og chauffører i lastbiler det firdobbelte. Derudover skal der efter SF's mening indføres et månedskort, som skal koste 50 kr. Det er partiets forventning, at dette kort primært vil blive benyttet af udlændinge, der kører gennem Danmark.
SF kræver motorvejsafgift på finanslov
Lyt til artiklen