Forsøgte at køre betjente ned

Lyt til artiklen

En betjent i midtbyen i Odense måtte natten til lørdag affyre et varselsskud, da en 23-årig mand forsøgte at køre betjenten og hans kollega ned, oplyser vagthavende ved Odense Politi. Episoden opstod, da betjentene prøvede at skille to grupper unge ad. De to grupper var kommet op at skændes om en knust bilrude, og da politiet ankom, stod de unge og råbte ad hinanden. Den 23-årige mand var tilsyneladende mere arrig end resten af de implicerede, i hvert fald truede han betjentene verbalt. Da de efterfølgende ville anholde ham, så han sit snit til at flygte i en bil. Under flugten kørte han mod de to betjente, som måtte undvige. Den 23-årige blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev varetægtsfængslet til den 14.september.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her