Færre dør af brystkræft

Lyt til artiklen

Selv om landets læger opdager kræftknuder i brystet hos stadig flere kvinder, er antallet af danskere, der dør af brystkræft markant på retur, skriver De 3 Stiftstidender & JydskeVestkysten. Sundhedsstyrelsens nye dødsårsagsregister for 1998, der netop er kommet, viser, at 1.365 døde af brystkræft dét år. Det er 116 færre end bare tre år tidligere, hvor brystkræft-dødsfaldene nåede deres i hvert fald foreløbige kulmination med 1.481 døde. »Der er ingen tvivl om, at både den kirurgiske behandling, den medicinske behandling og strålebehandlingen er blevet bedre og mere effektiv de seneste 10-15 år, og at det nu begynder at kunne ses i statistikkerne«, siger overlæge, dr. med. Henning Mouridsen fra Rigshospitalet. Han er også sekretær for Den Danske Brystkræftgruppe, der er en sammenslutning af sygehusafdelinger, som beskæftiger sig med behandlingen af brystkræft. »Der er noget at glæde sig over, og vi er nu oppe på, at kvinder med brystkræft lever dobbelt så længe som for 30 år siden, efter at de har fået brystkræft«, siger Henning Mouridsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her