Meget tyder på at regeringen satser på et forlig med venstrefløjen om næste års finanslov. Der spares ikke i det offentlige, som de konservative har krævet. Desuden vil Venstre ikke acceptere, at finanslovforslaget hæver de grønne afgifter, bl.a. CO-afgiften, med en kvart mia. kr. og indfører en cement-afgift, som koster industrien 65 mio. kr. Finansminister Pia Gjellerup (S) regner med at opkræve i alt 1,2 mia. kr. ved at indeksere en række afgifter samt indføre de nye grønne afgifter. Regeringen vil hæve diesel-afgiften med i alt 34 øre pr. liter ligesom Tyskland. Regeringen disker igen i år op med nye skatter og afgifter og nye byrder på erhvervslivet, mener Venstre. »Der er endnu en gang lagt op til en ræverød finanslov,« lyder det fra Thor Pedersen, Venstres finansordfører. SF siger til gengæld, at regeringen skal glemme alt om V og K. De to partier har det seneste halve år været økonomisk uansvarlige med populistiske forslag, mener SFs finansordfører, Ole Sohn. Han mener at oplægget er et 'godt grundlag' for forhandlinger med venstrefløjen, som gennem pinsepakken har sørget for en stærk og sund dansk økonomi. Økonomi i medvind Pia Gjellerup fremlægger sit finanslovforslag, mens dansk økonomi er i god gænge. Stadig flere får arbejde, der er solidt overskud overfor udlandet, og den offentlige gæld afdrages. Næste år regner regeringen med et offentligt overskud på 2,5 pct. af den samlede produktion, bruttonationalproduktet. Det skal bruges til at afdrage den offentlige gæld, indtil der fra 2010 bliver flere ældre. Alligevel regner regeringen med at bruge ca. fire mia. kr. ekstra næste år på bedre offentlig service. Broderparten går til bedre behandling på sygehuse, flere boliger, renoverede folkeskoler, nye trafik-anlæg, det danske EU-formandskab i efteråret 2002 og sociale forbedringer. DA-kritik Dansk Arbejdsgiverforening (DA) kritiserer regeringens forslag om en længere barselsorlov og nye skatter og afgifter på erhvervslivet, der ifølge DA vil løbe op i flere milliarder kroner. Især regeringens forslag om at nedlægge forsikringsordningerne for mindre virksomheder og selvstændige møder hård modstand hos arbejdsgiverne. Det vil ifølge DA alene koste virksomhederne 140 millioner kroner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























