KL: Kommunerne vil ikke betale

Lyt til artiklen

Kommunerne vil ikke betale for regeringens ufinansierede initiativer. Det fastslår formanden for Kommunernes Landsforening, Anker Boye (S), i en kommentar til regeringens finanslovudspil. »Jeg har noteret mig, at en række af regeringens initiativer på nuværende tidspunkt ikke er finansieret. Spørgsmålet om en forlængelse af barselsorloven fremstår også uklart - både med hensyn til indhold og finansiering,« siger han. »Det er helt afgørende, at finansieringen af de nye initiativer ikke væltes over på kommunerne - det vil udhule kommunernes muligheder for at overholde den økonomiske aftale med regeringen,« fastslår Anker Boye. Han taler samtidig for, at der tages regionale hensyn, når regeringens initiativer inden for forskning, IT og erhvervspolitik skal føres ud i livet. »Der er afsat 1 mia. kr. til nye initiativer, og det er helt afgørende, at disse initiativer gennemføres med et klart regionalt sigte. Det er forudsætningen for at sikre et helt Danmark med vækst i alle regioner og udkantsområder«, siger Anker Boye. Han konstaterer, at det er et finanslovforslag, som har en beskeden positiv effekt på den samlede økonomiske aktivitet. Hvis den langsigtede økonomiske stabilitet skal sikres, er det nødvendigt at undgå, at overskuddet i den offentlige sektor sættes over styr i de kommende finanslovforhandlinger.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her