Nogle af mændene i rockermiljøet kører rundt på motorcykler eller i biler, som der ikke er betalt afgift for. Det mener Told og Skat og politiet, som i en aktion torsdag foretog ransagninger mod tre mindre udlejningsfirmaer. Politiet vil nu forsøge at beslaglægge køretøjerne. I Odense Politi siger chefkriminalinspektør Ole Højer Pedersen, at aktionen gik i gang torsdag morgen, efter at retten forinden havde afsagt kendelser om ransagning. De tre firmaer er mistænkt for at omgå registreringsafgiftsloven. Udbredt snyderi Den påståede svindel er foregået med de såkaldte valutaudlejningsbiler, forklarer Ole Højer Pedersen: »Det drejer sig om køretøjer, som firmaerne har købt afgiftsfrit, fordi de skal udlejes til personer, der bor fast i udlandet, og som ikke er tilmeldt folkeregistret i Danmark«. »Men vi har konstateret, at disse køretøjer i en del tilfælde bruges af en helt anden persongruppe - nemlig folk, der bor her i landet, og som hovedsagelig har tilknytning til rockermiljøet«, siger Ole Højer Pedersen. Aktionen torsdag retter sig mod tre firmaer og involverer 20 køretøjer - Harley Davidson motorcykler og biler, f.eks. Mercedes og BMW. Men snyderiet er langt mere udbredt, tror man i både Told og Skat og i politiet: »Vi har en ide om, at det også foregår andre steder«, siger Ole Højer Pedersen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.