Danmarks natur skal slippes fri

Politiken fredag: I over 100 år har engenes fugle trykket sig under plov og hjul, skovsøer og løvtræer er ryddet til fordel for ørkesløse rækker af plantagegraner, og fiskenet af stadig større tilsnit har snæret om de danske fiskebestande. Naturen er mere forarmet end nogensinde før, men der, hvor danskerne har forsøgt at rette op, har det vist sig, at det kunne lade sig gøre. Det viser Wilhjelm-udvalgets rapport ifølge miljøminister Svend Auken (S), som fik den længe ventede tryksag overrakt i går under et tilløbsstykke af et pressemøde på Dyrehavsbakken. Udvalget blev nedsat af regeringen sidste år for at give et bud på, hvordan Danmark kan sikre en mangeartet, varieret natur med plads til de dyr og planter, velfærdssamfundet efterhånden har mast ud på sidelinjen. Eller, som rapporten er kommet til at hedde med direkte understregning af industrisamfundets dilemma: 'En rig natur i et rigt samfund'. Store ord Ved rapportens tilsynekomst i går udløste den store ord som milepæl og vendepunkt inden for naturforvaltningen. Anbefalingerne regnes for så enestående, fordi det er et bredt sammensat udvalg, der står bag dem i en sjælden, men lovende enighed: Både fiskeri, skovbrug, landbrug, kommuner, amter, ministerier og grønne organisationer er enedes om, at naturen er belastet ud over alle grænser. Med den kun 50 sider lange hovedrapport er der til gengæld 'ingen undskyldning' for ikke at læse og forstå det enkle budskab, at der skal rettes op nu, mente Svend Auken. 340 arter - mere end to om året - er uddøde i løbet af de sidste 150 år. Lysåbne naturområder som klitter, overdrev og heder, der tidligere dækkede tre fjerdedele af landet, lader sig i dag blot skimte på 9 procent af arealet. Og fra vandløbene høres kun den klukkende lyd af de 2 procent, der stadig slynger sig upåvirket af de sidste 150 års rivende udvikling. Ikke mindst den sidste oplysning rystede miljøministeren og fik ham i går til at konstatere, at 'vi har ikke gjort det godt nok'. Om kort tid vil han forsøge at omsætte den første af Wilhjelm-rapportens anbefalinger til lov: Ideen med 300 meter brede beskyttelses-zoner omkring særligt sårbare naturtyper. Det er endnu uklart, hvad landbruget præcist må og ikke må i de såkaldte buffer-zoner, men udvalget har peget på, at de store husdyranlæg med massiv ammoniakforurening er et alvorligt problem, og selv om det 'er lettere sagt end gjort', vil Svend Auken derfor prøve at handle hurtigt: »Det er der et påtrængende behov for på grund af hamstringsproblemet. Man kan frygte, at folk ellers starter byggesager i en fart for ikke at blive begrænset i deres handlemuligheder«, sagde miljøministeren. Omfattende naturreform Som en udløber af Wilhjelm-udvalgets arbejde, bebudede Svend Auken også en omfattende naturreform. Blandt andet skal de mange internationale forpligtelser og konventioner skrives ind i de nationale regelsæt, og det skal være lettere for samfundsborgerne at sætte sig ind i begrænsningerne: »Med den fremadskridende forarmning af naturen, vi har set, er vi nødt til at gøre noget. Tingene må gøres enklere og mere slagkraftige. Vi må se på, om reglerne er skruet rigtigt sammen, og om vi kan bruge pengene bedre«, sagde Svend Auken, der også synes, at tiden er moden til at indføre en form for naturrevision, hvor grønne 'revisorer' ser på, om stat, amt og kommune lever op til deres naturforpligtelser. Samtlige nye anbefalinger - fra foreløbig seks nye nationalparker over buffer-zoner til oprettelsen af 100.000 nye hektar eng - skal gennemføres, uden at statskassen åbnes, mener miljøministeren. Det fik formanden for Folketingets Miljøudvalg, Jørn Jespersen (SF) til at tale om 'sølle ambitioner'. Naturorganisationerne ærgrede sig især over, at det er lykkedes Wilhjelm-udvalget at manøvrere uden om landbrugets støtteordninger. De bør lægges om, så de animerer landmændene til at skåne naturen, mener blandt andre Danmarks Naturfredningsforening. De Danske Landboforeninger savnede beregninger af, hvad de nye tiltag vil koste både samfundet og erhvervet.