Narkoplan uden effekt

Politiken fredag: De københavnske narkomaner har det skidt - og den såkaldte metadonlov fra 1996 har ikke hjulpet dem, viser en ny undersøgelse fra Embedslægeinstitutionen for København og Frederiksberg Kommuner. Loven flyttede fra begyndelsen af 1996 ansvaret for hjælpen til narkomanerne fra de praktiserende læger til amterne og Københavns og Frederiksberg Kommuner, fordi et flertal mente, at metadonen skulle kombineres med en social og eventuelt psykiatrisk støtte, »i stedet for bare at køre metadon ned i halsen på dem«, som en af mændene bag undersøgelsen, embedslæge ph. d. Henrik Sælan, udtrykker det. Men efter at have fulgt de 1.020 københavnske narkomaner, der i december 1995 modtog metadonbehandling, tvivler embedslægeinstitutionen på, om situationen er blevet bedre: For dødeligheden blandt narkomanerne i undersøgelsen er den samme som dengang - cirka 70 om året. Især kritiserer embedslægerne bag undersøgelsen, at en tredjedel af narkomanerne trods loven ingen anden støtte modtager end metadon fra de praktiserende læger. »Det er ikke troværdigt, at en tredjedel af narkomanerne er så stabile og har så meget styr på hverdagen, at det er nok at få metadon af lægen uden yderligere hjælp. Virkeligheden er snarere, at mange narkomaner lever en så forarmet og elendig tilværelse, at de har et stort behov for at tale med et normalt menneske om deres hverdag i hvert fald en gang om ugen«, siger Henrik Sælan. Ikke plads til alle Københavns familie- og arbejdsmarkedsborgmester Winnie Larsen-Jensen (S) er enig. »Det er en konkret vurdering hver gang og klart noget, man kan diskutere. Det kunne bestemt være en god ide at tilbyde flere behandling i det kommunale system, men det er også et spørgsmål om kapacitet. Narkomanerne strømmer til kommunen for at få hjælp, og vi har knap nok plads til dem alle«, siger hun. Undersøgelsen viser også, at metadonloven heller ikke har hjulpet på narkomanernes mange og hyppige sygdomme. »Sygdomme spiller en større rolle for dødsfaldene, end vi ventede. Vi troede i højere grad, at narkomanerne døde af forgiftning. Undersøgelsen viser, at der er brug for mere detaljeret viden om, hvad det er narkomanerne dør af«, siger Henrik Sælan. Resultaterne er indsamlet fra metadonlovens begyndelse og tre år frem, men ifølge Henrik Sælan er der ingen grund til at tro, at det er blevet anderledes, for politikken er den samme. Borgmesteren afviser Det afviser Winnie Larsen-Jensen, der ikke mener, at undersøgelsen giver et retfærdigt billede af Københavns Kommunes tilbud. »Narkomanerne i undersøgelsen er de ældste og mest slidte overhovedet af Københavns Kommunes omkring 2.400 narkomaner i metadonbehandling. Derfor er dødeligheden også væsentlig højere«, siger hun. Antallet af narkomaner i langvarig behandling med metadon er steget kraftigt i de senere år - fra under 1.000 i 1985 til lige knap 4.500 på landsplan i 1999. Hvert år dør omkring 250 narkomaner i Danmark.