Registre åbnes for forskere

Politiken fredag: I årtier har den danske stat brugt milliarder af kroner på at opbygge verdens mest deltaljerede register over befolkningens gøren og laden, men danske forskere har hidtil haft uhyre svært ved at udnytte oplysningerne. Forskningsminister Birte Weiss (S) lægger nu op til en total oprydning i registrenes uensartede adgangsregler, ublu priser og bureaukratiske spidsfindigheder, som hun beskriver som »oldnordiske«. »Der har været tale om et molboagtigt spild af ressourcer, fordi forskere ikke har kunnet udnytte de mange oplysninger fuldt ud. I nogle tilfælde kunne oplysningerne næsten ligge uudnyttet hen. Der er brug for en omorganisering, så forskere kan nyttiggøre den viden, som det danske samfund har brugt milliarder på at samle op i registre. Det vil give så megen nyttevirkning, at man kan undre sig over, at det ikke er sket for længst«, siger Birte Weiss. Alt er registreret Siden oprettelsen af det centrale personregister i 1968 har den danske befolkning været en af verdens bedst kortlagte. Borgernes bolig- og indtægtsforhold, medicinforbrug, sundhedstilstand, ægteskabelige status og uddannelsesniveau er systematisk ført til protokols i diverse registre på forskellige ministerområder. På papiret er Danmark et slaraffenland for f.eks. økonomer, sociologer og sundhedsforskere, men vidt forskellige regler og priser for adgang til oplysningerne har i årevis gjort livet surt for forskerne. Det har det særlige Registerudvalg under Forskningsministeriet forsøgt at råde bod på i en rapport, der offentliggøres i dag. Rapporten foreslår bl.a., at forskere for første gang får adgang til Lægemiddelstyrelsens register over danskernes forbrug af lægemidler. Forskere skal kunne arbejde med store databaser fra Danmarks Statistik fra deres egen skærm og ikke som i dag være tvunget til at sidde i kælderlokalet under Danmarks Statistik. Prisen for at bruge CPR-registret, der indtil i dag ofte er løbet op i flere hundredtusinde kroner, foreslås sænket med adskillige hundrede procent, og der skal ansættes specialister hos Danmarks Statistik og i Sundhedsstyrelsen, der udelukkende har til opgave at vurdere forskernes ansøgninger. Birte Weiss er indstillet på at gennemføre samtlige rapportens konklusioner via en ny bevilling på næste års finanslov. »Der lægges op til en merbevilling på syv millioner kroner, som regeringen vil forsøge at få indarbejdet i næste års finanslov«, siger Birte Weiss. Store forventninger Formanden for det såkaldte Registerudvalg, professor ved Statens Serum Institut Mads Melbye, har store forventninger på dansk forsknings vegne og forudser, at risikoen for misbrug af personfølsomme oplysninger reduceres, fordi der lægges op til en mere professionel omgang med registrene. »Danmark er så lille et land, at vi ikke kan være med i indkøb af apparatur til forskningsbrug i den helt store skala. Men netop i vores mangeårige og ekstremt detaljerede registeropbygning har vi et helt unikt værktøj, som misundes og beundres overalt. Det får vi nu mulighed for at udnytte langt bedre end før«, siger Mads Melbye.