Politiets kontante svar på overfaldet på to kvindelige betjente er uklogt og kan piske stemningen på Nørrebro i København, formanden for Indre Nørrebros Bydelsråd, SFeren Jesper Langebæk. Fremover følger blå minibusser med seks kampklædte betjente med ud, hver gang politiet skal til en opgave i bydelen. »Jeg synes, det er en ærgerlig reaktion. Det kan skabe en oppisket stemning. Jeg er bange for, at politiets optrapning kan blive en konflikt i sig selv. Det virker barskt at se de vogne køre rundt på gaderne. Det virker ikke tryghedsskabende. Især hvis det er betjente, som ikke kender området, og som vil visitere hver eneste ung, de møder på gaden«, siger formanden, der istedet for en stress-politik og 'no tolerance' efterlyser en styrkelse af det gående, lokale politi, hvor betjentene kender området.
Øget politi-indsats er uklog
Lyt til artiklen