Dansk Folkeparti risikerer nu at få en politianmeldelse på halsen for at have overtrådt racismelovgivningen med partiets annonce søndag i Jyllands-Posten, der sætter navn på 4743 personer, som har fået dansk statsborgerskab i år. Formanden for Flygtninge- og Indvandrerrådet i Odense, Ahmed Bozo, vil have spørgsmålet op på rådets næste møde og håber at få opbakning til en politianmeldelse mod partiet. »Det er en diskriminerende og ulovlig annonce. Jeg synes, at det er en farlig vej at gå, og det tegner dårligt for den kommende valgkamp. Hvis det er sådan nogle budskaber, der kommer til at dominere debatten, vil det skade integrationen af flygtninge og indvandrere, fastslår Ahmed Bozo over for Ritzau. Rådets næste møde finder sted om knap to uger.
Politianmeldelse på vej mod Dansk Folkeparti
Lyt til artiklen