Det naturlige farvestof henna, der bl.a. bruges til at farve hår, indeholder et stof, der mistænkes for at være kræftfremkaldende. EUs videnskabelige komité anbefaler i klare vendinger, at henna-midler med stoffet, lawsone, der naturligt findes i henna-farven, fjernes fra markedet. Den rødlige farve stammer fra det stof i planten, som hedder lawsone, og det er netop dette farvestof, der har vist sig at være kræftfremkaldende ved laboratorieforsøg på rotter og mus. Farmaceut i Forbrugerrådet, Heidi Søsted, fraråder, at man farver sit hår med henna-produkter, der indeholder lawsone, indtil stoffets virkning på mennesker er blevet undersøgt yderligere. Forbrugerrådet har spurgt hos bl.a. Matas om der er lawsone i deres henna-hårfarver. »I dag har vi en skriftlig garanti fra alle vore leverandører, som garanterer, at deres henna-hårfarve ikke indeholder lawsone. En enkelt leverandør bekræftede det modsatte, og vedkommende leverer ikke længere henna-hårfarvemidler til os«, siger miljøkoordinator i Matas, Henrik Engberg Johansen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























