Pige faldt af forlystelse i Tivoli

Lyt til artiklen

En ung pige blev tirsdag eftermiddag bragt til Rigshospitalets traumecenter, efter at hun faldt ud af forlystelsen Dragen i Tivoli i København. Ifølge politiet i København var den unge piges tilstand sidst på eftermiddagen endnu uvis, men hun faldt fra en rimelig stor højde, oplyser vagthavende fra Station 1. Forlystelsen Dragen blev straks efter faldepisoden lukket, oplyser Tivoli. Ifølge informationschef i Tivoli, Benedicte Strøm, var det tirsdag eftermiddag endnu ikke klarlagt, hvordan pigen kunne falde ud af Dragen. Inden forlystelsen starter, får folk en bøjle trukket ned over sig, og en kontrollør tjekker, om bøjlerne også er nede. Ifølge to andre piger, der sad ved siden af den forulykkede, havde den unge pige sin bøjle trukket ned. Samtidig er der også et sikkerhedssystem på forlystelsen, der gør, at Dragen normalt slet ikke vil kunne starte, hvis folk ikke sidder forsvarligt fastspændt, oplyser informationschefen. Dragen er en forlystelse, der drejer folk rundt på forskellige leder. Man skal være mindst ti år og 140 centimeter høj for at få lov at prøve den. Ifølge Benedicte Strøm var den unge pige tilsyneladende høj nok til at prøve Dragen. Pigen var ved bevidsthed, da hun efter faldet blev kørt til Rigshospitalet i København.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her