Politiken onsdag: Den markante linie over for kriminelle asylansøgere ser ud til at bære frugt. Antallet af sigtelser for straffelovsovertrædelser er mere end halveret siden forrige sommer - fra 1.403 sigtelser i 3. kvartal 2000 til 632 sigtelser i 2.kvartal i år. Dansk Røde Kors er godt tilfreds med udviklingen. »Tidligere havde mange asylansøgere, ikke mindst fra SNG-landene, det indtryk, at vi ikke tog kriminaliteten så tungt i Danmark, og at der gik lang tid, før det fik konsekvenser. Sådan er det ikke længere«, siger chefen for asylafdelingen i Røde Kors, Jørgen Chemnitz. Medarbejderne på asylcentrene har gennemført en nultolerance-kampagne over for kriminalitet blandt asylansøgerne og har i foldere og på plakater informeret om, at kriminalitet straks meldes til politiet. Samtidig har et udvidet samarbejde med politiet og indenrigsminister Karen Jespersens (S) 'øde ø-pakke' hjulpet. Den indebar blandt andet, at alle asylansøgere fra republikker i det tidligere Sovjetunionen - de såkaldte SNG-lande - bliver placeret i Sandholmlejren. Siden 1. august i år er asylansøgere blevet fængslet, hvis de har stjålet for over 500 kr. Fra opstramningen i efteråret 2000 til i dag er antallet af asylansøgere fra SNG-landene, der opholder sig i Danmark, faldet fra 1.100 til 650. »Det er min vurdering, at det her har haft fantastisk god signaleffekt«, siger underdirektør Anni Fode, Udlændingestyrelsen. Frygten for, at de mange kriminelle asylansøgere samlet i Sandholmlejren i Allerød i Nordsjælland ville gå hårdt ud over de lokale handlende, har vist sig ubegrundet. Ifølge vicepolitikommissær Torben Saxtorff, der leder politiets afdeling i Sandholmlejren, er det gået stik modsat. »Da vi kom i november sidste år, var der omkring 10 butikstyveri om måneden i Allerød begået af asylansøgere. I dag er der i snit et til to butikstyverier om måneden. Det skyldes vores tilstedeværelse og en målrettet indsats i Allerød«, siger han. Ifølge Røde Kors er antallet af kriminelle dog fortsat for højt. I andet kvartal i år var det 368 asylansøgere, der stod bag de i alt 632 sigtelser for overtrædelser af loven.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























