Miljøskibe fjerner olieplet

Lyt til artiklen

Miljøskibe fra Danmark, Tyskland og Sverige deltog onsdagen igennem i arbejdet med at fjerne den 19 kilometer lange olieplet, der blev opdaget i farvandet mellem Sverige og Bornholm. Blandt skibene, der fjernede olie, var det danske "Mette Miljø". Søværnets Operative Kommando (SOK) oplyser, at olien ikke med de nuværende vejr- og vindforhold risikerer at blive blæst mod Bornholms kyst. Olien er på vej mod sydvest mod den tyske kyst. Men hos SOK regner den vagthavende med, at olien vil være fjernet, inden den når frem til kyststrækningerne i nærheden. Der er tale om en særdeles tyktflydende olie, hvilket ikke passer med det sædvanlige mønster, hvor olieforureningen skyldes, at et skib har renset tanke til søs. Et bestemt fartøj er mistænkt for at have forårsaget forureningen, men på grund af det anormale udslip kan det ikke umiddelbart afgøres, om det mistænkte fartøj er synderen. Ifølge den vagthavende hos SOK vil skibet blive undersøgt, når det når frem til sit bestemmelsessted. SOK regner tidligst med, at olien vil være væk fra havoverfladen fredag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her