Ukendt mand kørt ihjel

Lyt til artiklen

Politiet beder om hjælp til at få identificeret en mand, der torsdag aften ved 22-tiden blev kørt ihjel på Kystvejen et par kilometer syd for Hanstholm. En bilist, der kørte meget stærkt, ramte manden, der åbenbart gik midt på vejen. Muligvis var han fuld. Manden i personbilen har fortalt politiet, at han ad den øde landevej kørte med godt 120 kilometer i timen, selv om den højst tilladte hastighed er 80 kilometer i timen. Pludselig opdagede han en mand midt på kørebane. Han forsøgte at undgå påkørsel, men det lykkedes ikke. Et vidne kørte på samme vej lidt før ulykken og lagde mærke til en mand, der stærkt slingrende gik ude på vejen, oplyser den vagthavende ved Thisted Politi. Den dræbte var mellem 30 og 45 år, cirka 170 centimeter høj, kraftig af bygning og med kort lyst hår. På begge arme er der mange tatoveringer, og i den ene hånd er tatoveret en stjerne. Han var iført en skovmandsskjorte og sorte cowboybukser. Såvel sokker som sko er så specielle, at de muligvis kan føre til en identifikation. I de grønne sokker var indsyet et hvidt mærke, hvorpå der står 14. Og indvendigt i de gråsorte kondisko af mærket 'New Way' er skrevet tallet '122'.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her