Forsvarets nye ubåd navngivet

Lyt til artiklen

'Kronborg' bliver navnet på søværnets nye undervandsbåd. Det blev afsløret ved en højtidelighed på Honnørkajen i Aalborg fredag, hvor forsvarschef Christian Hvidt stod for navngivningen af den næsten 60 meter lange ubåd. »Det glæder mig, at vores nye ubåd har fået navnet 'Kronborg', fordi dette navn har en stolt fortid, hvor mod, mandshjerte og vilje var nøgleordene«, sagde Christian Hvidt i sin tale. Ubåden har sejlet i den svenske flåde i 20 år under navnet 'Näcken', men er siden blevet forbedret på væsentlige områder, så den i dag fremstår som absolut tidssvarende. Den nye ubåd kan være neddykket i væsentligt længere tid end Søværnets gamle ubåde, og samtidig er den fuldstændig lydløs. Ubåd til internationale opgaver Forsvarschefen kunne ikke skjule sin glæde over, at Danmark med 'Kronborg's optagelse i den danske flåde nu råder over en moderne kystubåd, som også kan deltage i internationale opgaver. »For få år siden var forsvarets hovedopgave at forsvare Danmark i nærområdet. Det skal vi stadig kunne, men i dag er vægten flyttet til deltagelse i internationale operationer. Vi skal i realiteten være klar til det hele. Det er det, vi skal arbejde målrettet henimod, og 'Kronborg' er et væsentligt skridt i den rigtige retning«, understregede Christian Hvidt. Efter navngivningen sejles ubåden til Karlskrona i Sverige, hvor den danske besætning skal gennemgå en omskoling, som sker i samarbejde med ubådens tidligere svenske besætning.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her