Politiken lørdag: En af landets største ejendomsmæglerkæder, Home, lancerer en ny boligmodel, som kæden har valgt at kalde 'Bo til leje hos dit barn'. Men det er en dårlig forretning, mener flere eksperter. Modellen er lanceret af Homeejendomsmægler John Ulrich, der driver flere butikker i Nordsjælland. Den er det omvendte af de populære forældrekøb, hvor forældrene køber en bolig til deres barn. Den ny model er skabt for forældre, der for eksempel gerne vil flytte fra et stort hus til en mindre ejerlejlighed. Fidusen går ud på, at deres barn køber lejligheden og lejer den ud til forældrene. Besparelserne spises op For Home har revisorfirmaet Secher&Partnere udregnet, at modellen giver en årlig besparelse på 5.000 til 25.000 kr. Men det er i virkeligheden ikke nogen god forretning for hverken forældre eller børn, påpeger professor fra Roskilde Universitet, Bent Greve, der er næstformand i Ligningsrådet. »Besparelserne bliver spist op af ejendomsmæglersalærer, og de eneste, der får en fidus ud af det, er Home, der selvfølgelig gerne vil have gang i boligsalget«, siger Bent Greve og tilføjer: »Det er problematisk, at vi ser så mange forslag fra ejendomsmæglere og revisorer, som langtfra gavner deres kunder, men som de tværtimod selv tjener på«. Lektor på Handelshøjskolen i København Jens Lunde er enig: »Det er dumt at hoppe på den. Der er i hvert fald ingen økonomiske grunde til det«, siger han. Jens Lunde, der har specialiseret sig i boligøkonomi, mener, at det tit sker, at ejendomsmæglerkæder forsøger sig med et smart trick. »På den måde er det lykkedes dem at få banket lejlighedspriserne op i København uden nogen særlig begrundelse«, siger han. Home henholder sig til, at de har fået en revisor til at sige god for modellen. »Statsautoriseret revisor Mogens Andersen fra Secher&Partnere oplyser, at beregningerne er korrekte«, siger kommunikationschef i Home, Preben Angelo.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























