Stadig flere børn i specialskole

Lyt til artiklen

Amterne får stadig flere børn til specialundervisning. Siden 1985 er antallet af skolebørn, der modtager specialundervisning steget med 35 procent, og intet tyder på, at tallet er på vej ned, skriver Amtsrådsforeningens blad, Danmarks Amtsråd, i sit seneste nummer. Med en lovændring sidste år overtog kommunerne en del af specialundervisningen. Alligevel stiger antallet af børn i den amtslige del af den vidtgående specialundervisning fortsat, viser nye tal. I amterne tror man ikke på et fald foreløbig. »Jeg tror, der vil ske en opbremsning, når kommunerne finder sammen om at udvikle tilbud. Men ser vi på den samlede vidtgående specialundervisning i amter og kommuner, så tror jeg ikke på et fald. For uanset, hvad vi har lavet de sidste ti år, så henvises der flere og flere«, siger afdelingschef Ellen Drost fra Fyns Amt. I Nordjyllands Amt, der er et af de tre amter, som har oplevet et fald i det samlede antal henviste børn, tror man ikke, at det holder. Og samme mening har kollegerne i Vejle, Københavns og Frederiksborg amter. Grunden til stigningen er blandt andet, at mange forældre i dag insisterer på at få de bedste specialtilbud. Der er desuden markant flere børn med autisme, hvilket kan skyldes, at et nyt diagnosesystem, som blev indført i midten af 1990'erne, nu slår igennem. Der er mange grunde til, at kommunerne ikke har taget over i større omfang. Blandt andet er de små kommuner ikke i stand til at give tilbud, der svarer til amtets. Knap 9000 skolebørn modtager i dag vidtgående specialundervisning.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her