En bilist blev i dag varetægtsfængslet for fire uger, efter at han i går kørte en 16-årig dreng fra Taulov ihjel. Dommeren i Fredericia fastslog, at der er grund til at fængsle bilisten med henvisning til folks retsfølelse. Det er sjældent, at der sker varetægtsfængsling efter et trafikdrab. Bilisten, en 29-årig mand, er sigtet for både uagtsomt manddrab og for at have udsat andre for livsfare på grund af sin hensynsløse kørsel. I retsmødet erkendte den 29-årige, at han havde kørt for stærkt og hasarderet, inden han i et T-kryds i Fredericia kørte ind i den cyklende dreng, der ikke havde mulighed for at undgå at blive ramt af bilen. Bilisten var sandsynligvis påvirket af spiritus eller piller, da ulykken skete. I bilen fandt politiet godt 100 gram amfetamin og nogle tabletter, og på den baggrund er bilisten også sigtet for overtrædelse af straffelovens narkotikaparagraf. Imidlertid hævder manden, at stofferne kun var til eget forbrug.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























