Skoler skal tage hånd om mobning

Politiken tirsdag: Ifølge undervisningsministeren er der ingen skoleleder, der kan 'snige sig udenom' længere. Elever og forældre kan allerede nu møde op på deres skoler med kravet om en mobbepolitik. Skolelederne er nemlig forpligtet til at finde ud af, om deres elever udsættes for mobning, og de skal ikke bare formode, tænke, tro eller mene, understreger Margrethe Vestager (R). »Hver skoleleder i landet er forpligtet til at inddrage eleverne i arbejdet med at kortlægge det psykiske arbejdsmiljø - herunder mobning. Når de så ved, om der er noget galt, skal de ikke alene lave en skriftlig vurdering af problemets omfang, hvis der er et, men også en handlingsplan, der fortæller, hvad der skal gøres, og hvornår man igen skal vurdere, om indsatsen har virket«, siger undervisningsministeren. Det er den fjorten dage gamle lov om undervisningsmiljø, som ifølge Margrethe Vestager (R) binder skolerne til at kortlægge mobningen. Ministeren forestiller sig, at det skal ske gennem undersøgelser, hvor der sendes spørgeskemaer ud til alle eleverne, sådan som det tidligere har været anbefalet af Børnerådet: »Jeg har svært ved at forestille mig, hvordan man ellers skulle kunne forholde sig til det psykiske arbejdsmiljø«, lyder beskeden fra Margrethe Vestager til skolelederne, når de i det indeværende skoleår skal til at finde ud af, om deres elever bare smådriller, eller om nogle af dem gør det så groft, at der rundt i klasseværelserne sidder ulykkelige og nedbrudte ofre for mobning. Mobning præger livet Det er en ny undersøgelse af mobningen på danske skoler, der får ministeren til at betone kravene til skolerne. Undersøgelsen, som blandt andre Børnerådets tidligere formand, dr.phil. Per Schultz Jørgensen står bag, viser, at et barn, der bliver mobbet i skolen, er præget for resten af livet og får svært ved at danne venskaber, også uden for skolen. Både Danmarks Lærerforening og forældreorganisationen Skole & Samfund har på den baggrund efterlyst en mobbelov, sådan som Sverige og Norge har det, men det er unødvendigt, mener Margrethe Vestager: »Jeg tror ikke, at kritikerne for alvor har læst loven om undervisningsmiljø eller gjort sig klart, hvad den indebærer. Den forpligter faktisk skolerne til både at kunne gribe de her situationer og gribe ind. Samtidig skal skolerne blive bevidste om, hvordan man for eksempel gennem skolens fysiske udformning kan være med til at fremme mobning«, siger Margrethe Vestager. For undervisningsministeren er den væsentligste barriere for en aktiv mobbepolitik, at der er for mange, der ikke har fattet problemets dybde: »Man kan stadig støde på den holdning, at børn skal kunne 'tåle et par knubs' og lære af livets hårde vilkår. Det er fuldstændig ude i hampen - hvis jeg må være så fri! Selvfølgelig er der en gråzone mellem små, venlige drillerier og grov mobning, og selvfølgelig skal børn have lov at drille hinanden. Men det, der gør den store forskel, er, om man respekterer hinanden som ligeværdige«, siger Margrethe Vestager. Hun kan imidlertid få problemer i sine egne rækker: Formanden for Danmarks Skolelederforening er skeptisk over for den store fokus på mobning og fraråder spørgeskemaundersøgelser: »Jeg kunne have håbet, at vi havde haft nogle bedre ting at give os til i folkeskolen. Det er virkelig ikke mit indtryk, at skolelederne opfatter mobning som det omfattende problem, nogle gerne vil gøre det til. Hvis man tror, at børn kan klare et langt liv uden kontroverser, er der noget galt«, siger Erik Lorenzen. Han tror, at eleverne har så svært ved at skelne mellem mobning og drillerier, at spørgeskemaer vil blæse problemet ud af proportioner. I stedet opfordrer han skolelederne til at klare den nye opgave ved to gange om året i fjorten dage at bede klasselærerne om at registrere, hvad de ser, og hvad de får at vide om mobning.