Regeringen vil fastholde sin kritiske linje over for Israel i et forsøg på at få gang i fredsprocessen igen, siger udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) umiddelbart forud for, at den skarpt kritiserede Carmi Gillon i dag ankommer til København for at tiltræde ambassadørposten. "Det må gøre indtryk i Israel, at en kritik kommer fra et land som Danmark, som ingen med rette kan mistænke for at være en Israel-fjendtlig stat, siger Mogens Lykketoft til Jyllands-Posten. Han kritiserer bl.a. Sharon-regeringen for at have opstillet "urealistiske forudsætninger" for at genoptage fredsforhandlingerne ved at "låse sig fast i, at der ikke må kastes en eneste sten eller løsnes et eneste skud i syv dage, før man kan komme i gang". Udenrigsministeren kalder det "helt horribelt", at en talsmand for Sharon-regeringen har kritiseret Danmarks linje og hævdet, at den skygger over Danmarks indsats for at redde jøderne under Anden Verdenskrig.
Lykketoft udbygger dansk kritik af Israel
Lyt til artiklen