Det er ikke kun billig spansk olivenolie, fremstillet af det såkaldte olivenmask, der kan være sundhedsskadeligt. Fødevaredirektoratet advarer nu også om billig olivenolie fra Italien og Grækenland, der kan indeholde kræftfremkaldende stoffer. I juli advarede Fødevaredirektoratet mod spanske olivenolier fremstillet af olivenmask, men i en pressemeddelse udsendt torsdag opfordres forbrugerne på det kraftigste til at holde sig fra alle billige olivenolier og kun købe jomfruolivenolie. »Vi har netop modtaget nye testresultater fra Tyskland og Norge, og nu synes vi, at vi må udstrække advarslen til at gælde alle de land, som vi får olivenolie fra«, siger vicedirektør Henrik Jensen fra Fødevaredirektoratet.
Advarsel mod farlig olivenolie
Lyt til artiklen