Politiken fredag: Præsident Mugabe og hans regering kan godt vinke farvel til den årlig check på 90 mio. kr., som Danmark giver Zimbabwe i u-lands-hjælp. Udviklingsminister Anita Bay Bundegaard lukkede i går for pengekassen. »Der har været en optrapning af overtrædelserne af menneskerettighederne i forhold til både oppositionen, medierne og farmerne. Desuden har vi fået bekræftet, at regeringen har købt nyt udstyr til at aflytte udenlandske repræsentationer med«, siger ministeren til TV 2/Nyhederne. Venstres udenrigsordfører, Jens Hald Madsen, hilser med tilfredshed, at Danmark nu stopper hjælpen til Mugabes regering. »Vi er glade for, at udviklingsministeren lytter efter, hvad vi har sagt«, siger Jens Hald Madsen til TV 2. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Christian Balslev Olesen, mener også, at det er en rigtig beslutning at lukke for bistanden. »Der er desværre ikke nogen anden mulighed. Man kan ikke samarbejde med et land, der bryder med alle grundlæggende menneskerettigheder«, siger Christian Balslev Olesen og tilføjer: »Men stoppet er ikke umiddelbart nogen langtidsløsning for situationen i Zimbabwe. Vi hjælper i hvert fald ikke de aids-ramte og dem, der kæmper for menneskerettigheder mod Mugabes styre i Zimbabwe«, siger Christian Balslev Olesen. Generalsekretæren for Folkekirkens Nødhjælp anbefaler, at den danske regering nu går offensivt til værks og sikrer, at disse grupper på anden måde støttes finansielt. »Det er vigtigt, at der bliver gjort en stor indsats for landets befolkning, der er skræmt af Mugabes tyranniske styre i de senere år«, siger Balslev Olesen. Den danske regering har tidligere skåret i støtten til Zimbabwe, men har hidtil ikke helt villet standse den, fordi pengene især har været brugt til aids-ramte børn. Stoppet betyder, at tre danske sundhedsrådgivere trækkes ud. De stod alene for 40 mio. kr. af den danske bistand. Noget af sundhedsbistanden omfordeles til private organisationer, som arbejder i landet. Ministeren vil desuden fastholde den danske støtte til private bistandsorganisationer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























