Lærere kræver mere tid

Lyt til artiklen

Formændene for de 104 kredse i Danmarks Lærerforening var fredag samlet i København for at diskutere lærernes arbejdssituation. Mødet mundede ud i et krav om, at Kommunernes Landsforening straks går i forhandling med Danmarks Lærerforening med det formål at sikre lærerne mod for mange undervisningstimer. Desuden skal lærerne sikres tilstrækkelig tid til at forberede kvalitetsundervisning, kræver lærerforeningen. I en udtalelse fra mødet peger kredsformændene på de mange nye udfordringer, som lærerne står over for: Elever der er mere krævende og skal stilles over for individuelle krav, nye undervisningsformer, planlægning og samarbejde på tværs og et tættere samarbejde med forældre, der er blevet mere engagerede i skolen. Lærerforeningen peger på, at man fra kommunernes side har erkendt, at de mange nye opgaver stiller øgede krav til forberedelse. »Alligevel kan Danmarks Lærerforening konstatere, at mange lærere bliver pålagt et højt undervisningstimetal og får mindre tid til forberedelse. Det er uholdbart i forhold til de krav, der stilles til lærerne i folkeskolen«, hedder det i udtalelsen. Danmarks Lærerforening har opfordret Kommunernes Landsforening til at forhandle om ændringer af lærernes arbejdstidsaftale, men hidtil uden held. Lærernes kredsformænd kræver nu, at Kommunernes Landsforening straks går i forhandling, så intentionerne med arbejdstidsaftalen kan blive opfyldt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her