Politiet i Kolding forsøgte fredag at finde ud af, om der ligger et racistisk motiv bag, at ukendte gerningsmænd natten til fredag forsøgte at sætte ild til en pizzarestaurant i Vamdrup ved Kolding. »Kl. ca. 04 smadrede ukendte personer ruderne i pizzarestauranten i Østergade 25 og hældte brændbart væske ud og satte ild til. Alarmen gik i gang, og ilden nåede ikke at brede sig voldsomt, inden brandvæsnet nåede til stedet«, siger kriminalkommissær Carsten Thostrup fra Kolding Politi. Han ved endnu ikke, om der ligger et racistisk motiv bag angrebet. Branden efterlod sig kun en del sodskader i ejendommen. Ejeren af restauranten, der er fra Tyrkiet, har ikke kunnet hjælpe politiet på sporet af, hvem der er gerningsmænd til attentatet. Politiet havde fredag folk fra teknisk afdeling ude at undersøge brandstedet, og Carsten Thostrup afventer nu svar fra de tekniske undersøgelser af gerningsstedet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























