Københavns overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S), kalder det »uanstændigt« når en række af hans socialdemokratiske borgmesterkollegaer, foreslår at afskaffe mimrekortet, der giver pensionister rabat på den offentlige transport. Forslaget om at afskaffe mimrekortet er en del af et udspil fra ti socialdemokratiske borgmestre, der lægger op til at afskaffe en række ydelser til velhavende ældre og bruge pengene på de svageste ældre. »Planen om at bruge pengene fra rabatkortet til svage ældre kommer aldrig til at holde. I dag har alle pensionister mulighed for at køre billigt med den offentlige transport. Hvis vi først skal til at lave bureaukratiske øvelser om, hvem der har for stor bankkonto til at få rabat, er vi ude i ordninger lige så mærkværdige og uigennmskuelige som det nye pillepas og de toldfri regler i Europa«, siger Jens Kramer Mikkelsen. Plads i busserne Han mener tværtimod at rabatkortet er en af de ordninger, der skal have flere penge. Overborgmesteren foreslår, at man afskaffer den såkaldte 'spærretid' i København, der betyder, at mimrekortet ikke må bruges i myldretiden mellem klokken 7 og 9 om morgenen og klokken 15-17 om eftermiddagen. »Den ordning er forældet og forhindrer netop de svageste ældre i at få et bedre netværk«, siger overborgmesteren, og opfordrer Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) til at finde pengene til at afskaffe spæretiden. Når den kommende Metro åbner vil der være masser af plads i busserne, mener Jens Kramer Mikkelsen. De ti S-borgmestre, der har lanceret forslaget tæller blandt andet Herlevs Kjeld Hansen, Aalborgs Henning G. Jensen, Henning Jensen, Næstved, og Uffe Steiner Jensen, Fredericia. Udover en afskaffelse af mimrekortet, foreslår borgmestrene også et stop for den særligt høje boligydelse for pensionister og en afskaffelse af den nedsatte ejendomsskat for personer over 67.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























