Børnesoldater, børnearbejdere og uledsagede flygtningebørn. Det er nogle af de børneskæbner Red Barnet og Unicef Danmark gerne vil have danske skolebørn til at beskæftige sig med forud for FNs Børnetopmøde den 21.-23. september i New York. Derfor har de to organisationer udgivet et undervisningsmateriale, der sætter fokus på børns rettigheder. Det kulørte hæfte 'Speak Up!' er på 48 sider og henvender sig til folkeskolens 7.-10.klasser. I hæftet fortæller nogle af verdens mest udsatte børn om deres tilværelse og om deres syn på udviklingen. Desuden indeholder hæftet artikler om børns rettigheder, som de er nedfældet i Børnekonventionen, men som virkeligheden ikke altid lever op til. Til undervisningsmaterialet hører en lærervejledning med forslag til opgaver. Den findes på www.unicef.dk og på www.redbarnet.dk. Her skal man blot klikke på 'Speak Up'. Informationschef i Unicef Danmark, Susanne Neertoft, siger til Ritzau, at Unicef for få år siden tog initiativ til en ordning med kontaktlærere, og at Unicef allerede har sådanne kontaktlærere på en tredjedel af landets skoler. Det første store børnetopmøde fandt sted i 1990, og da blev der vedtaget en handlingsplan til forbedring af børns levevilkår over de næste ti år. Mødet til september i New York handler om at tjekke, hvor langt man er nået.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























