Røg i motor på SAS-fly

Lyt til artiklen

61 passagerer og fire besætningsmedlemmer måtte mandag morgen forlade et SAS-fly ude på startbanen i Københavns Lufthavn i Kastrup, da der kom røg fra flyets startmotor. Flyet skulle til Hamburg, var klar til afgang, da tårnet i lufthavnen gav melding om røgudvikling fra en motor. Besætningen og passagererne blev evakueret fra flyet, og havarikommissionen gik i gang med at undersøge det. Brandvæsnet blev også tilkaldt, men allerede efter fem minutter forlod havarikommisionen flyet og brandaktionen afblæst, oplyser lufthavnspolitiet. Passagerne blev to og en halv time senere fragtet til Hamburg i et andet fly, og SAS skal nu undersøge flyet nærmere. Flyet, der er af typen Q 400 og har plads til 62 passagerer, er forholdsvis nyt i SAS flypark. Ifølge informationschef Troels Rasmussen, SAS, har der været tale om en kortslutning i flyets startmotor. »Vi ser alvorligt på alle hændelser og også på denne. Og det er klart, at en hændelse, hvor der er røg ved en motor og hvor den danske havarikommision vil ud og kigge på flyet, inden de frigiver det, selvfølgelig er alvorlig. Vi har ikke nogle hændelser, som vi synes er teknisk banale«, siger Troels Rasmussen. Fabrikationsfejl SAS har inden for den seneste tid oplevet op mod 15 episoder med fejl og svigt i flyene, der har medført nødlandinger, samt at fly har måtte vende om. Men der er ikke tale om en stigning, understreger informationschef Troels Ramussen. »Hvis vi sammenligner med samme periode sidste år, er der færre episoder i år. Episoderne klumper sig sammen, og der er stor mediemæssig opmærksomhed på det hver gang«, siger Troels Ramussen og påpeger, at man skal se episoderne i lyset af, at der er 1100 flyafgange om dagen. SAS mener umiddelbart, at en fabrikationsfejl i startmotoren var årsag til kortslutningen og den efterfølgende røgudvikling.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her