Retten i Herning tager i næste uge hul på en større retssag om fusk og svindel med madvarer. På anklagebænken sidder direktøren for en fødevarevirksomhed, og han risikerer at blive idømt en frihedsstraf for at have overtrådt fødevarelovgivningen. Vicepolitimester Peter Møller Nielsen er anklager i sagen, og han oplyser, at direktøren er tiltalt for ikke færre end 59 overtrædelser af en række bekendtgørelser om, hvordan man skal og navnlig ikke skal behandle fødevarer. Der er berammet i alt 12 retsmøder til den omfattende sag, som indledes tirsdag den 14. august. Dommen ventes afsagt midt i september. Tiltalen lyder bl.a. på, at der er foretaget ompakning og ommærkning af holdbarheden for svinemørbrad, cocktailpølser og oste, og det noteres i et anklagepunkt, at "levnedsmidlerne på grund af sygelig forandring, fordærvethed eller lignende var uegnede til menneskeføde".
Retssag om fusk og svindel med madvarer
Lyt til artiklen