Udsigten til totalt røgfri offentlige rum er ikke lige om hjørnet. For selv om sundhedsministeren mener, at røgfri offentlige rum er det endelige mål, så er tiden ikke moden til det nu. Sundhedsminister Arne Rolighed (S) er dermed overordnet enig med Sundhedsstyrelsens direktør, medicinaldirektør Jens Kr. Gøtrik, som mener, at alle borgere burde have ret til at kunne færdes i offentlige rum med sikkerhed for, at det er i røgfri miljøer. Det burde gælde offentlige kontorer, transportmidler og f.eks. lufthavne. Et skridt af gangen »Jeg er enig i, at det er målet, men vi må arbejde hen imod det skridt for skridt«, siger Arne Rolighed til Ritzau. Han nævner i den forbindelse, er der netop er taget to vigtige skridt, idet der fra 1. august er indført rygeforbud i skoler, daginstitutioner og ungdomsklubber, og sidst på året træder et forbud mod tobaksreklamer i kraft. Samtidig skal amterne til at realisere tilbud om rygeafvænning, så f.eks. læger og tandlæger har et konkret sted at henvise rygere til, når de gerne vil kvitte tobakken. Rygerne vil gerne holde op »Vi ved, at halvdelen af rygerne gerne vil holde op, så det er vigtigt at udvikle tilbud dem. At det nytter noget bekræftes af, at der faktisk går en million eksrygere rundt her i landet«, siger sundhedsministeren. Men om lovgivningen over for rygere og rygning skal strammes yderligere med flere regler og stramninger, vil "bero på politiske sonderinger", som ministeren udtrykker det. Et forslag har bl.a. været at indføre en aldersgrænse for at kunne købe tobaksvarer. »Det afhænger også i meget høj grad af, at vi skal kunne håndhæve reglerne. Vi skal ikke lave regler for reglernes skyld, de skal også kunne overholdes. Et personligt valg Ministeren påpeger, at det er et personligt valg, om man vil ryge eller ej, og det personlige valg skal respekteres. Men over for det står det faktum, at 13.000 hvert år dør som følge af rygning. »Så har fællesskabet også nogle forpligtelser til at stille op med initiativer. Vi er i en overgang med indførelse af regler i Danmark, hvor vi nok skal have røgfri rum, men samtidig skal der tages hensyn til de rygere, der er. Så de ender som regel med at få et aflukket rum«, siger Arne Rolighed.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























