Schengen fanger forbrydere

Lyt til artiklen

Danmarks medlemskab af Schengen-samarbejdet har i de seneste fire måneder kostet fem forbrydere på flugt i udlandet friheden, skriver Jyllands-Posten lørdag. Siden Danmark tiltrådte samarbejdet den 25. marts i år, har rigspolitiet lagt 31.500 efterlysninger ind i Schengenlandenes fælles database, Schengen-informationssystem (SIS). Efterlysningerne drejer sig om stjålne køretøjer, pas, kørekort og efterlyste personer. Af de 31.500 efterlysninger udgøres 150 af personer, som ordensmagten i Danmark gerne vil i kontakt med, fordi de er sigtet for en forbrydelse, er på flugt, eller fordi de skal have forkyndt en indkaldelse til retsvæsenet. Og SIS har allerede vist sit værd. »Indtil videre har man i udlandet anholdt fem personer, som vi har efterlyst, og som er blevet eller vil blive udleveret. Og herhjemme har vi også fanget fem, som andre Schengen-lande gerne ville have fat i«, siger politimester Jens Henrik Højbjerg fra Rigspolitiet. Den mest spektakulære fangst var den norske nynazist Joe Erling Jahr, der dræbte en 15-årig dreng i Norge i januar.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her