Fogh: Retskrav på human ældrepleje

Lyt til artiklen

Venstre vil bruge en halv milliard kroner ekstra på ældreplejen. Anders Fogh Rasmussen, Venstre formand, betegner plejen af ældre i for eksempel København som uanstændig, og derfor skal plejen forbedres. De ældre skal selv kunne vælge, hvordan de vil plejes i hjemmet, eller hvilket plejehjem de vil bo på. »Vi vil give de ældre et retskrav på frit valg«, siger Anders Fogh Rasmussen. Udspillet med flere penge til ældreplejen blev besluttet på Venstres sommergruppemøde i Ribe. Partiformanden går til angreb på de kommuner, der sætter plejen af ældre på formel. Sterilt og koldt Toiletbesøg, rengøring og samtaler skal ikke styres af et stramt tidsskema, men aftales mellem den ældre og plejeren. »Det er en kold, steril fagforeningsmentalitet, og det er det stik modsatte, der er brug for, nemlig en varm omsorg«, siger Fogh. Pengene skal findes ved at spare på en række overflødige råd og nævn, som i alt sluger 4,5 mia. kr. årligt. Hvilke råd og nævn, der skal nedlægges, vil Venstre først afsløre, når finansloven fremlægges.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her