Lang kø til plejehjem

Lyt til artiklen

Til trods for at politikerne i København har stoppet de omstridte plejehjemslukninger, sidder der stadig flere hundrede skrøbelige ældre og spejder forgæves efter en plads på et plejehjem. Det fremgår ifølge Berlingske Søndag af en orientering til kommunens sundheds- og omsorgsudvalg. I øjeblikket befinder godt 400 hjemmeboende ældre sig på venteliste til den plejehjemsplads, som de allerede er godkendt til af kommunen. Dertil kommer godt 100 ældre, som er færdigbehandlede, men ikke kan udskrives fra hospitalerne, fordi der mangler pladser på plejehjemmene. Tallene vækker bestyrtelse blandt partier i Københavns Borgerrepræsentation, der bl.a. anklager kommunens sundhedsforvaltning og sundhedsborgmester Peter Martinussen (S) for bondefangeri. Oplysningerne om de mange ældre på venteliste kommer desuden samtidig med, at Københavns Kommune kritiseres hårdt for indskrænkninger og stramninger i hjemmehjælpen, der ifølge et stort antal klager har ført til, at de ældre udsættes for en ydmygende behandling. »Det er uhyrligt, at så mange må vente på en plejehjemsplads. Vi føler os ærligt talt en lille smule bondefanget af sundhedsforvaltningen og sundhedsborgmesteren i forhold til de beregninger, som vi i sin tid blev præsenteret for, da vi indgik aftalen om plejehjemslukninger«, siger Venstres Martin Geertsen. Venstre står sammen med Socialdemokratiet, CD, de Konservative og de Radikale bag aftalen om plejehjemslukningerne. Argumentet har været, at antallet af ældre over 75 år falder i København, fra ca. 50.000 i 1990 til ca. 40.000 i dag. Oprindeligt var det vurderingen, at der kunne undværes helt op til 850 pladser. Det skøn blev senere justeret til 660. Men da de første plejehjemslukninger sidste efterår førte til en eksplosion i bl.a antallet af færdigbehandlede ældre, blev lukningerne i starten af året stillet i bero. På nuværende tidspunkt er det besluttet at lukke 364 pladser. Men det kan altså også vise sig at være for mange.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her