Der er udsigt til oprør i Wilhjelmudvalget, når medlemmerne mødes mandag for sidste gang. Før mødet siger topfolk fra både amter og kommuner nej til kravet om at etablere særlige bufferzoner omkring miljøsårbare områder, skriver Jyllands-Posten søndag. Såvel Kommunernes Landsforening, KL, som Amtsrådsforeningen er parate til at gå sammen med landbruget for at forhindre, at udvalgsarbejdet resulterer i forslag om særlige bufferzoner på 500 meter omkring alle højmoser, overdrev, søer og lignende. Det arbejder et flertal i det såkaldte Wilhjelmudvalg - herunder især de grønne organisationer og miljøminister Svend Aukens (S) folk - ellers for. Wilhjelmudvalget, hvis arbejde danner grundlag for en handlingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse, har længe været omstridt. Forslaget om bufferzoner vil berøre op mod 45 procent af det danske landbrugsareal. Og før mødet erklærer Johs. Poulsen (R) fra KL's ledelse og formand for foreningens teknik- og miljøudvalg, sig klar til at gå langt i kampen for at forhindre de meget stramme miljøregler.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























